Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gianluigi Donnarumma sælges for 226 millioner

Af Emil Plovgaard
14.08.2025 Kl. 17:54

Manchester City vil forsøge at hente PSG-målmanden GIanluigi Donnarumma, såfremt Ederson forlader Etihad denne sommer.

Det rapporterer det franske medie RMC Sport.

Det sker i kølvandet på, at der har været vedvarende rygter om, at Manchester United har været sat i forbindelse med den italienske landsholdsmålmand.

Donnarumma har kontraktudløb ved slutningen af denne sæson, men allerede nu forsøger den franske hovedstadsklub at presse ham væk.

Førnævnte medie skriver desuden, at Ederson har indgået en aftale om de personlige betingelser med Galatasaray, og at der er blevet afgivet et bud på tre millioner euro, svarende til 22 millioner kroner.

Tidligere har det lydt, at Chelsea også har været inde i billedet, men The Blues nævnes ikke længere.

For nylig har det lydt, at et bud på 26 millioner pund, svarende til 226 millioner kroner, vil blive accepteret af PSG, som vil af med Gianluigi Donnarumma, efter at klubben har hentet en ny førstemålmand i form af Lucas Chevalier, der er skiftet til klubben fra Lille.

Skulle det blive til et skifte denne sommer, siges det, at Gianluigi Donnarumma foretrækker et skifte til Premier League.

Manchester City har allerede hentet James Trafford tilbage til klubben, efter at han senest var hos Burnley. Det var ventet, at han ville blive klubbens nye førstevalg, men nu kan situationen ændre sig.

Samtidig har Alexander Isak været involveret i et chokerende optrin, der efterlader flere eksperter i chok. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce