Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank trækker overskrifter efter Super Cup-nederlag

Af Alexander Walther Petersen
14.08.2025 Kl. 07:12

I sin første betydningsfulde kamp som cheftræner for Tottenham lykkedes det ikke for Thomas Frank at hive et trofæ hjem.

Som følge af triumfen i Europa League skulle klubben op imod et – på papiret – bedre mandskab i form af Paris Saint-Germain, der snuppede Champions League-trofæet i sidste sæson.

Det var dog ikke til at se, at niveauforskellen udspillede sig i franskmændenes forsvar, da de to mandskaber onsdag dystede på grønsværen i Udine. De forsvarende franske mestre så nemlig noget rustne ud.

Til Luis Enriques mandskabs forsvar skal det dog nævnes, at PSG-spillerne først i sidste uge vendte tilbage fra ferie, mens Thomas Frank og Tottenham har turneret det meste af verden rundt længe.

Kort før pausen nettede Micky van de Ven til 1-0 og bragte således Tottenham i front på et ganske belejligt tidspunkt.

Kort inde i anden halvleg blev føringen fordoblede, da den nyudpegede anfører Cristian Romero gjorde det til 2-0 via et hovedstød.

Mest af alt mindede forestillingen om en sommerkamp, omend ingen af mandskaberne havde lyst til at satse det helt vilde, for der var dog alligevel et trofæ på højkant i en UEFA-turnering.

Ikke desto mindre formåede den franske hovedstadsklub at reducere til 1-2, da Lee Kang-In modtog et fornemt oplæg fra portugisiske Vitinha.

Dybt inde i overtiden var indskiftede Gonçalo Ramos så på pletten for PSG, da han udlignede til 2-2.

Dermed måtte kampen ud i en straffesparkskonkurrence for at finde sin vinder, hvor Luis Enrique og kompagni trak det længste strå med 4-3.

På lørdag gælder det så Premier League for Thomas Frank, hvor Burnley kommer på besøg på det nye flotte stadion i det nordlige London.

Thomas Frank har allerede gjort underværker

Tottenham havnede i den forgangne sæson på en skuffende 17.-plads i Premier League, som var med til at få Ange Postecoglou.

Men allerede få uger inde i sit nye job, har Thomas Frank formået at skabe en klar identitet.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere engelske landsholdsmålmand Paul Robinson.

– Med øjeblikkelig virkning, kan du se en identitet, en gameplan, en struktur. Man ser ikke bare Tottenham-spillerne gå amok og løbe mange flere kilometer end de andre.

– Der er en accept af, at man sommetider spiller uden bold og er komfortabel ved ikke at have bolden, men også er komfortabel i den defensive struktur og lukker ned på visse områder. Dødbolde har været en bemærkelsesværdig tilføjelse, siger Robinson til BBC Sport.

Andetsteds er det kommet frem, at United-flop ikke må spille med sit eget navn på ryggen. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce