Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool stopper Real Madrid: Stjerne bliver i klubben

Af Emil Plovgaard
13.08.2025 Kl. 17:11

Liverpool er tæt på at sikre sig to nye midterforsvarere, Marc Guehi og Giovanni Leoni, men klubben har ingen planer om at sælge Ibrahima Konaté, selvom han er rygtet til Real Madrid.

Tidligere på transfervinduet brugte Liverpool store summer på spillere som Jeremie Frimpong, Milos Kerkez og Florian Wirtz, og fokus er siden skiftet mod midterforsvarer- og angriberpositionen. 

På angribersiden er Hugo Ekitike allerede ankommet, og klubben planlægger fortsat et bud på Alexander Isak.

I midterforsvaret er Liverpool blevet enige med Guehi om personlige betingelser og arbejder på en aftale med Crystal Palace, der kan koste op til 303 millioner kroner. 

Palace sælger kun Guehi på grund af hans kontrakt, der er gået ind i det sidste år, for at undgå at miste ham gratis næste sommer.

Liverpool står i en lignende situation med Konaté, hvis kontrakt udløber efter den kommende sæson.

Real Madrid har været opmærksomme på hans kontraktsituation og håber på at hente ham på en fri transfer næste år, men ifølge en ny melding fra Daily Mail har Liverpool ingen planer om at sælge ham i dette transfervindue.

Klubben arbejder i stedet på en kontraktforlængelse med den franske midterforsvarer og ser ham som central i planerne for den kommende sæson. 

Samtidig holder andre europæiske klubber øje med udviklingen omkring 26-årige Konaté.

Samtidig forlyder det, at Rasmus Højlund allerede har pisset sin nye klub af. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce