Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool klar til nyt stjerneindkøb - aftale er på plads

Af Alexander Walther Petersen
12.08.2025 Kl. 17:28

Liverpool er aktivt på udkig efter en ny midterforsvarer, hvilket er et direkte resultat af usikkerheden omkring Ibrahima Konatés fremtid.

Kontraktforhandlingerne med den franske stopper er gået i stå, og Merseyside-klubben ønsker at undgå at miste en nøglespiller på en fri transfer, som det skete med Trent Alexander-Arnold.

Ifølge rapporter har en Premier League-klub ligeledes vist stor interesse for Konaté, og et potentielt salg ville frigive store midler til at finansiere en erstatning.

The Reds befinder sig i et dilemma, hvor de enten skal sælge den stærke franskmand nu for et stort beløb eller risikere at miste ham uden kompensation næste sommer.

Samtidigt er Jarell Quansah solgt til Leverkusen, hvorfor der kun er Virgil van Dijk og Joe Gomez tilbage at vælge mellem. Derfor skal der nye kræfter til – og nu er der banebrydende nyt.

Liverpool tæt på drømmesigning

Nu meddeler troværdige Fabrizio Romano, at en aftale om de personlige betingelser er på plads mellem forsvarsprofilen Marc Guéhi og Liverpool.

Derfor mangler der blot enighed om transfersummen med Crystal Palace, der angiveligt vil forlange godt og vel 300 millioner kroner for den stærke stopper.

Hvis en handel løber op i det beløb, vil Chelsea få 60 millioner kroner lige ned i foret. The Blues har nemlig en videresalgsklausul på den 25-årige englænder.

Nu vil Chelsea købe en absolut Liverpool-stjerne. Læs mere lige her.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE

Seneste nyt

Annonce
Annonce