BREAKING: Jack Grealish skifter klub
Jack Grealish har fundet sig en ny arbejdsgiver.
Sådan lyder meldingen fra veloplyste Fabrizio Romano mandag formiddag.
Den 29-årige englænders tid i Manchester City er dermed forbi.
Kantspiller, som blev hentet for en rekordsum på 892 millioner kroner i 2021, forlader derfor Etihad Stadium efter en turbulent periode.
Grealish har haft svært ved at finde en fast plads under Pep Guardiolas ledelse og blev også udeladt af truppen til VM for klubhold, hvilket sendte et klart signal om hans fremtid.
I seneste sæson blev endvidere kun til én kamp fra start i Premier League.
Interessen for den 29-årige har været stor, hvor klubber som Tottenham, West Ham og hans tidligere klub, Aston Villa, blev nævnt som mulige destinationer.
Det er imidlertid en helt anden klub, der nu løber med den tekniske offensivsspiller.
Nemlig Everton.
Det er kommet frem, at The Toffees har landet en lejeaftale med Jack Grealish, mens lægetjekket allerede er booket til senere i dag. Det erfarer Fabrizio Romano.
Grealish’ svimlende ugeløn lyder for nuværende på 2,7 millioner kroner, men den kommer med al sandsynlighed til at blive markant mindre nu.
Den engelske landsholdsbobler vil for alt i verden gøre sig fortjent til en udtagelse af Thomas Tuchel næste år, når VM-slutrunden i USA, Canada og Mexico sparkes i gang.
Det kan et skifte til Merseyside-klubben med stor sandsynlighed hjælpe med, hvor Grealish er at finde i hele den kommende sæson.
Andetsteds forlyder det, at Matt O’Riley skifter klub.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















