Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sesko ikke nok: United jagter ny bomber

Af Emil Plovgaard
07.08.2025 Kl. 16:31

Manchester United er tæt på at sikre sig den slovenske angriber Benjamin Sesko fra RB Leipzig, men ifølge nye oplysninger stopper offensiven ikke dér. Klubben er nu villig til at gå hele vejen for også at hente endnu en angriber.

Efter længere tids spekulationer og intens konkurrence fra blandt andre Newcastle United, ser United nu ud til at løbe med Sesko. Aftalen er tæt på at falde på plads, og alt tyder på, at 22-årige Sesko skifter til Old Trafford i de kommende dage. Klubben har torsdag indgået en aftale med RB Leipzig.

Den engelske fodboldlegende Alan Shearer har udtrykt sin frustration over, at Sesko har fravalgt Newcastle:

– Det lyder som om, Benjamin Sesko stod mellem Newcastle og Manchester United. Den ene klub vandt en titel sidste år og skal spille Champions League. Den anden vandt intet, sluttede som nummer 15 og havde en forfærdelig sæson, sagde Shearer.

Alligevel ser det ud til, at Sesko har valgt Manchester United, hvilket ifølge flere medier blot bekræfter klubbens fortsatte tiltrækningskraft, selv efter en skuffende sæson.

Jagter ny stjerne – 17-årig Sanogo på radaren

Ifølge Foot Africa stopper jagten ikke med Sesko. Manchester United er nemlig også interesseret i Bassidy Sanogo – en blot 17-årig angriber fra Fiorentina, der har imponeret i klubbens ungdomsafdeling.

Sanogo har tiltrukket interesse fra klubber som Stuttgart, Hoffenheim og Club Brugge, men Manchester United skulle være parat til at betale, hvad det kræver for at få fingrene i det unge talent. 

Fiorentina ønsker dog at beholde ham, og det kan blive en svær handel at gennemføre.

I den seneste sæson nettede Sanogo seks mål og leveret to assists i 18 kampe for Fiorentinas U18-hold. 

Hans fysik, tekniske evner og blik for spillet gør ham til en potentiel langsigtet gevinst for Uniteds kommende cheftræner, Ruben Amorim.

Seneste nyt

Annonce
Annonce