Oddset kollapser: Grealish tæt på chokerende klubskifte
Det er blot blevet til én kamp i indeværende kalenderår for Jack Grealish, som er på kontrakt hos Manchester City.
Den tidligere Aston Villa-stjerne går en uvis fremtid i møde, efter han er faldet i unåde hos klubbens nuværende manager, Pep Guardiola.
Til sommerens VM for klubhold blev han udeladt af truppen, og det har givet ham meget tid til at finde sin næste klub, men der er endnu ikke kommet nogen løsning.
Den nye sæson nærmer sig med hastige skridt, og den 29-årige englænder er blevet sat i forbindelse med klubber som Tottenham og Everton.
Men nu er en ny favorit dukket op til hans underskrift.
Det drejer sig om de forsvarende italienske mestre fra Napoli.
Hvis Jack Grealish skifter til Serie A, vil han blive genforenet med sin tidligere holdkammerat fra Manchester City, Kevin de Bruyne, der skiftede til de italienske mestre på en fri transfer denne sommer.
Derudover spiller den tidligere Manchester United-profil Scott McTominay også i klubben, og han blev en kulthelt med sine præstationer i mesterskabssæsonen 24/25.
Bookmakerens bud – Jack Grealishs næste klub:
Napoli: Odds 1,3
Everton: Odds 3,25
Aston Villa: Odds 3,5
Newcastle: Odds 9
West Ham: Odds 9
Tottenham: Odds 13
En klub fra Saudi-Arabien: Odds 13
Odds er hentet via Sky Bet.
Guardiola udtalte sig for nylig om den manglende spilletid til Grealish:
– Naturligvis er Jack nødt til at spille. Han er en utrolig spiller, som skal spille fodbold hver eneste uge. Det skete ikke i sidste sæson og heller ikke i den forrige. Det er han nødt til at få (regelmæssig spilletid, red.), enten hos os eller et andet sted, lød det.
Grealish har kontrakt med klubben frem til 2027 og er iblandt klubbens bedst betalte spillere. Tidligere på ugen vendte han tilbage til træning, men der er endnu ingen afklaring på hans fremtid.
Andetsteds forlyder det, at Alexander Isak var tæt på chokskifte. Læs mere her.


















