United klar til vild transfer: Vil købe PSG-stjerne
Manchester United har allerede markeret sig i det igangværende transfervindue, hvor to store handler er bekræftet.
Det vedrører Matheus Cunha, der er hentet for 556 millioner kroner i Wolverhampton, mens Bryan Mbeumo har taget turen fra Brentford.
Kantspilleren kan ende med at koste United hele 612 millioner kroner, hvis samtlige bonusser bliver indløst.
Disse investeringer understreger i den grad Rúben Amorims ambition om at genopbygge holdet og bringe succes tilbage til Old Trafford, der har haltet igennem flere sæsoner.
Nu er der igen nyt om De Røde Djævles målmandsjagt.
United vil shoppe i PSG
Midt i transferkaosset rettes blikket også mod målmandsposten.
André Onanas fremtid er usikker efter endnu en skuffende sæson, hvilket blandt andet har sendt John Victor fra Botafogo i Uniteds søgelys.
I samme moment meddeler CaughtOffside nu, at 26-årige Gianluigi Donnarumma fra Paris Saint-Germain er et varmt emne i United.
Donnarumma har kontraktudløb med Champions League-vinderne næste sommer, hvorfor et stort salg kan komme på tale denne sommer.
Nu er det kommet frem, at Liverpool vil opføre en statue af Diogo Jota til evigt minde.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















