Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal snupper stjerne for næsen af United

Af Emil Plovgaard
24.07.2025 Kl. 22:56

Arsenal håber, at det ikke ender med en andenplads i den kommende Premier League-sæson.

Her er klubben nemlig endt i de foregående tre sæsoner.

Klubben har været aktive på transfermarkedet indtil videre denne sommer, og nu forlyder det, at Arsenal er tæt på at nærme sig endnu en tilgang.

Således kan den portugisiske avis A Bola fortælle, at Gyökeres ventes præsenteret i Arsenal inden for føje tid, og at svenskeren kan se frem til at tjene i omegnen af 1,2 millioner kroner hver uge.

Det er en gage, der end ikke bringer ham ind i Arsenals top-10, hvis man skal tro tal fra Capology. Kai Havertz topper listen med en ugeløn på 2,4 millioner kroner om ugen, mens nummer 10 på listen, Gabriel Magalhaes, hver uge tjener 1,3 millioner kroner.

De forsvarende Premier League-vindere fra Liverpool har også forstærket sig markant denne sommer, og The Gunners vil derfor sørge for, at man ikke sakker agterud i titelræset.

Den nye sportsdirektør Andre Berta har i forvejen hentet Kepa Arrizabalaga fra Chelsea, ligesom Noni Madueke er ankommet fra samme klub.

Også danske Christian Nørgaard, Martin Zubimendi og Cristhian Mosquera har tilsluttet sig Mikel Artetas faner denne sommer.

Men det er særligt i angrebet, at Arsenal har haft besværligheder i de seneste år. Det kommer der dog en løsning på nu.

Efter uger med intense forhandlinger har Arsenal nemlig indgået en aftale med Sporting CP, der kan nå op på 549 millioner kroner, såfremt alle bonusser indfris.

Gyökeres er tidligere blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United grundet sit tilhørsforhold til klubbens cheftræner, Rúben Amorim, som han trænede under i Lissabon.

I den forgangne sæson blev det til 39 mål i 33 ligakampe for Gyökeres, og selvom det nok ikke bliver til samme udbytte i næste sæson, håber Arsenal, at svenskeren kan være med til at løse den udfordring, som klubben har haft i de seneste sæsoner.

Gyökeres forlader Portugal med 97 mål i 102 kampe, som må siges at være mere end godkendt.

Aftale på plads: Sesko skifter for 523 millioner

Seneste nyt

Annonce