Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander Isak forlader Newcastle: Fansene er rasende

Af Emil Plovgaard
24.07.2025 Kl. 15:25

Den svenske Newcastle-angriber Alexander Isak har torsdag indgivet en transferanmodning, og han beder dermed om et skifte væk fra klubben.

The Magpies har gennem længere tid været opmærksomme på, at klubbens svenske angriber har tiltrukket sig interesse fra mange klubber.

Det er blevet til 62 mål i 109 Premier League-kampe for Newcastle, og sådanne tal øger blot opmærksomheden på en angriber.

Arsenal blev på et tidspunkt anset som favorit til at hente Alexander Isak, mens Liverpool også overvejede et bud, før man i stedet gik med franske Hugo Ekitike, som onsdag aften blev præsenteret i klubben.

Derudover er et skifte til Saudi-Arabien angiveligt også på blokken, hvor Al-Hilal skulle være klar med et lukrativt kontraktudspil.

Alexander Isak-saga skulle være løst for flere måneder siden

Alexander Isak har valgt at forlade Newcastle efter tre år i klubben, og det er ikke noget, der går rent ind hos klubbens tilhængere. De er mildest talt rasende:

– For helvede. Det her er et rent shitshow. Hele transfervinduet, mener jeg, lyder det fra en bruger ifølge Goal.

– Det her skulle have været håndteret for flere uger siden, hvis ikke MÅNEDER. Nu har vi 39 dage til at erstatte ham og købe de 4-5 andre spillere, vi har brug for denne sommer. Det er en absolut skændsel, hvordan denne klub bliver drevet i øjeblikket. Det er et cirkus, skriver en anden.

– Fansene er ikke dumme. Vi vidste, dette ville ske. Han er væk. Det er forbi, konstaterer en tredje.

Andetsteds er det kommet frem, at Mika Biereth sælges for 345 millioner kroner. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce