Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool ignorerer stort Ekitike-problem

Af Emil Plovgaard
23.07.2025 Kl. 20:37

Liverpool har onsdag præsenteret købet af Hugo Ekitike, som bliver en af de dyreste signings i klubbens historie. 

Efter allerede at have sat klubrekord med købet af Florian Wirtz for 1,1 milliarder kroner, forventes franskmanden nu at blive den tredjedyreste i Liverpool-historien med en pris på omkring 650 millioner kroner.

Advarsler om skadeshistorik skaber bekymring

Dog har de to fysiske trænere Joseph Johnson og Jon Mason fra Martin Nugent Elite Performance advaret om, at Ekitike har et bekymrende problem med sin baglårsskade, som kan blive forværret i Premier League.

I juni 2022, da Newcastle jagtede angriberen, fortalte de til The Chronicle, at Ekitike tidligere havde pådraget sig en ruptur i baglåret, som normalt kræver 4-8 ugers restitution. 

Men han kom tilbage for tidligt efter skaden, og der er tvivl om, hvor stærkt hans baglår egentlig er blevet.

De forklarede dengang:

– Hvis han ikke har gennemført en grundig genoptræning, kan hans baglår forblive svagt og derfor øge risikoen for gentagne skader gennem karrieren. Hvis hans krop allerede har svært ved at klare belastningen i Ligue 1, som er mindre eksplosiv end Premier League, kan det blive endnu sværere, efterhånden som han bliver ældre.

Ekitike er kendt for sine lange, slanke ben og store fart – en kombination, som fik Lionel Messi til at kalde ham ”jernstangen”, da han spillede for PSG.

De dyreste Liverpool-signings

Florian Wirtz – 1,1 mia. kr.

Virgil van Dijk – 700 mio. kr.

Hugo Ekitike – 650 mio. kr.

Alisson Becker – 630 mio. kr.

Darwin Núñez – 600 mio. kr.

Ekitike håber, at skiftet til Liverpool kan hjælpe ham med at sikre en plads ved VM i 2026 for Frankrig.

Samtidig forlyder det, at Liverpool pønser på et kontroversielt skifte. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce