Alexander Isak sælges for 970 millioner
Alexander Isak er et af sommerens hotteste navne, og hans fremtid i Newcastle er yderst usikker.
Den 25-årige svenske angriber, der scorede imponerende 27 mål i seneste Premier League-sæson, er stærkt eftertragtet af flere klubber, herunder de engelske mestre fra Liverpool.
The Magpies forsøger desperat at holde på Isak og er klar til at sprænge lønrammen. De tilbyder ham angiveligt en ny kontrakt med en ugeløn på over 1,3 millioner kroner, hvilket vil gøre ham til klubbens bedst betalte spiller nogensinde.
Trods den nordøstengelske klubs massive tilbud forlyder det dog, at Isak selv er åben for et skifte denne sommer.
Med Callum Wilsons nylige afgang og usikkerhed om Willam Osulas fremtid, står Isak næsten alene i angrebet, hvilket øger presset på Newcastle for at beholde ham – eller finde en værdig erstatning.
Transfersagaen fortsætter – for nu der er vilde nyheder om den svenske målmaskine.
Den saudiarabiske klub Al-Hilal skulle i skrivende stund være i intens dialog med Alexander Isak og baglandet med henblik på at lukke en aftale. Angriberen skulle angiveligt have sagt ‘ja’ til at skifte klub.
Sådan lyder meldingen således fra den fransk avis L’Equipe.
Newcastle skulle have smidt et voldsomt prisskilt på den svenske superstjerne, der lyder på hele 970 millioner kroner.
Nu venter nogle afgørende dage forude, hvor et regulært chokskifte kan være på vej.
Nu er det kommet frem, at Liverpool går transferamok for hele 2,3 milliarder kroner.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER















