Chokbud på 2,6 mia. kr. ryster Real Madrid
Investorer i Saudi-Arabien planlægger et historisk bud, der vil slå verdensrekord på Real Madrid-stjernen Vinicius Junior.
Det skriver talkSPORT torsdag aften.
Selvom den 25-årige brasilianske kantspiller har udtalt, at han ønsker at blive på Bernabeu og er i forhandlinger om en ny kontrakt, er der endnu ikke underskrevet noget.
Hans nuværende aftale løber til 2027, og både klub og spiller virker rolige omkring situationen.
Ledende skikkelser fra den saudiske Pro League har i over et år undersøgt muligheden for at hente Vinicius til deres liga og overvejer nu et bud, som vil slå verdensrekord påpå omkring 2,6 milliarder kroner.
Det vil med længder overgå det hidtidige rekordbud på 1,7 milliarder kroner, som Paris Saint-Germain betalte for Neymar i 2017.
Vinicius har allerede modtaget et kontraktudspil, som vil sikre ham omkring 7,4 milliarder kroner over fem år inklusive bonusser, hvor Saudi-klubben Al-Ahli er den mest sandsynlige destination.
Selvom Vinicius foreløbigt foretrækker at blive i Real Madrid, holder Saudi-ledelsen døren åben for et skifte i løbet af de næste par år. Måske allerede i denne sommers transfervindue.
Al-Ahli anses som det perfekte hjem for den næste store stjerne, efter at store profiler som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema og Neymar tidligere har sluttet sig til andre Saudi-klubber.
Forhandlingerne med Real Madrid om Vinicius’ nye kontrakt trækker ud, hvilket kun giver Saudi endnu større incitament til at forsøge at hente ham.
Andetsteds forlyder det nu, at Viktor Gyökeres kan komme i centrum for stor retssag. Læs mere her.


















