Ikke i tvivl: City sælger stjerne for 215 millioner
Manchester City er klar til et hektisk sommer-transfervindue, hvor ambitionerne om at forstærke truppen er tårnhøje.
The Cityzens har allerede spenderet over en milliard kroner på AC Milans midtbanemotor Tijjani Reijnders, mens Rayan Cherki og Rayan Ait-Nouri er blevet hentet i henholdsvis Lyon og Wolverhampton.
Mens nye ansigter er på vej ind, kan Manchester City også sige farvel til en af sine egne talenter.
Den 22-årige midtbanespiller James McAtee kan forlade klubben for omkring 215 millioner kroner denne sommer, mens der går solide rygter om, at 29-årige Jack Grealish har spillet sin sidste kamp for City.
Hvem vil have City-profilen?
Ifølge altid velinformerede Fabrizio Romano er der stor interesse for den engelske midtbanespiller fra klubber i Bundesligaen, Premier League og Serie A.
McAtee spillede en nøglerolle for U21-landsholdet, der i juni vandt EM-slutrunden i Slovakiet.
Allerede i vinter var han rygtet væk fra Etihad Stadium, mens et salg denne sommer virker uundgåeligt.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER


















