Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlader England: Jadon Sancho enig med mesterklub

Af Emil Plovgaard
18.06.2025 Kl. 15:04

Jadon Sancho har givet tilsagn til et skifte til de italienske mestre fra Napoli.

Manchester United kræver 25 millioner euro, svarende til 186 millioner kroner, for englænderen.

Chelsea bekræftede i sidste uge, at man ikke kommer til at hente Sancho, og man har i stedet valgt at betale en straf til Manchester United.

Dermed er Jadon Sancho på jagt efter en ny klub, da den nuværende cheftræner i Manchester United, Rùben Amorim, angiveligt ikke har planer om at gøre brug af den 25-årige englænder i den kommende sæson.

Ifølge Sky Sport i Italien er Jadon Sancho nået til mundtlig enighed om at tilslutte sig Napoli, men Serie A-vinderne er endnu ikke kommet frem til en aftale med Manchester United.

Mediet hævder, at Manchester United kræver 25 millioner euro (186 millioner kroner) for Jadon Sancho, og det er en høj sum for klubben fra Campagna.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Jadon Sancho har taget imod en lønnedgang.
Foto: IMAGO

Sancho har stadig et år tilbage af sin nuværende aftale med Manchester United, hvor han tjener i omegnen af 2,5 millioner kroner om ugen.

Lønnen udgør et andet problem for Napoli, da den italienske storklub sandsynligvis ikke kan matche.

Tottenham, Aston Villa og Newcastle har også været kædet sammen med Jadon Sancho denne sommer, mens Borussia Dortmund i mellemtiden har afvist, at et skifte kan være på tale. 

Også Christian Eriksen kan være på vej mod en ny klub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce