Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Oplagt mulighed for Christian Eriksen

Af Alexander Walther Petersen
12.06.2025 Kl. 11:14

33-årige Christian Eriksen skal på klubjagt denne sommer, da danskerens kontrakt med Manchester United ikke bliver forlænget.

De Røde Djævle har allerede taget afsked med den rutinerede spiller, der tidligere har tørnet ud for Ajax, Spurs, Inter og Brentford.

Midtbanekreatøren kom desuden på tavlen tirsdag aften, da Danmark ydmygede Litauen med 5-0 i en testkamp på fynsk grund.

Efter den overbevisende sejr til Brian Riemers tropper, så har en tidligere Premier League-spiller meldt sig på banen. Han mener, at Christian Eriksen meget vel kunne fortsætte i den bedste engelske række.

Nu fortæller den tidligere landsholdsangriber Nicklas Bendnter, der i dag er fodboldekspert hos TV2, at et skifte til Tottenham Hotspur ville give god mening.

Særligt med rygterne om, at Thomas Frank er på vej til at blive præsenteret som ny cheftræner i London-klubben.

– Jeg føler jo, at det er en oplagt mulighed for ham at komme tilbage dertil, selvom jeg godt ved, han har udtalt, at han ikke vil Premier League.

– Han kunne gøre Tottenham bedre, og det ville være et godt gensyn. I Brentford lykkedes han også under Thomas, men jeg er sikker på, at han finder en god klub og finder det, der er godt for ham og hans familie, siger Nicklas Bendtner efter venskabskampen mod Litauen til TV2 Sport.

I samme moment har en ny klub meldt sig ind i jagten på Christian Eriksens underskrift.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce