Darwin Núñez sælges for 618 millioner
Liverpools 25-årige angriber, Darwin Núñez, er angiveligt sat til salg for 618 millioner kroner.
Hvis klubben fra Beatles-byen får det beløb hevet hjem, så lukker det næsten hullet i forhold til den rekordsum, der blev betalt til Benfica i 2022.
Efter en længere periode med svingende præstationer og et manglende gennembrud som målscorer, overvejer The Reds at sælge spydspidsen for at geninvestere i truppen.
Interessen for Núñez er stor, især fra den saudiarabiske liga, mens også spanske storklubber har luret.
Al-Nassr viste allerede interesse i vinterens transfervindue, men nu tyder alt på, at en anden gigantklub fra Mellemøsten er klar til at slå til.
En potentiel handel kan faktisk falde på plads allerede i dag ifølge Daily Mail.
Den uruguayanske landsholdsspiller har ikke kunnet etablere sig som en profil for de engelske mestre, og et salg vil give Arne Slot muligheden for at hente en reel førsteangriber.
Et konkret skifte til Saudi-Arabien kan give Núñez en ny start og en lukrativ kontrakt, mens Merseyside-klubben får nogle penge i kassen.
Den seneste udvikling peger på, at det er Al-Hilal, der nu er trådt ind i kapløbet om Darwin Núñez.
De skulle angiveligt være klar til at afgive et bud, der potentielt kan sikre et skifte i dag inden vinduet smækker i.
Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:



















