Ikke kun Mbeumo: Endnu en stjerne vil til United
Manchester United kan være tæt på at lande endnu en stor transfer denne sommer.
Ifølge The Athletic ønsker Brentford-stjernen Bryan Mbeumo nemlig et skifte til Old Trafford.
Den 25-årige kantspiller, hvis kontrakt udløber næste sommer, har længe været rygtet væk fra Gtech Community Stadium – og United planlægger allerede at indlede forhandlinger.
Bryan Mbeumo havde sin mest produktive sæson med 20 mål og otte assists i seneste Premier League-sæson, hvorfor Brentford-bossen Thomas Frank har erkendt, at klubben sandsynligvis må sælge profilen, hvis den rigtige pris bydes.
Selvom Tottenham, Newcastle og Arsenal også viser interesse, foretrækker Mbeumo angiveligt et skifte til De Røde Djævle. Nu er endnu en spiller måske på vej til storklubben ifølge TBR Football.
Det drejer sig om Tammy Abraham.
Den 27-årige englænder har tidligere tørnet ud for Chelsea, mens angriberen på det seneste har repræsenteret AC Milan og AS Roma med moderat succes.
TBR Football meddeler således, at den høje spydspids nu er blevet tilbudt til Manchester United, der jagter en førsteangriber.
Rasmus Højlund og Joshua Zirkee har ikke slået til, hvorfor der er et akut behov for en ny mand på toppen.
Bruno Fernandes har desuden fremtiden på plads – følg transferbloggen herunder.
Transfervinduet er åbnet i Premier League – FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER.






