Chok efter Champions League-triumf: To personer dræbt
Paris Saint-Germain vandt lørdag aften Champions League-finalen, da de nedsablede italienske Inter med hele 5-0 på Allianz Arena.
Dermed kunne den franske gigantklub omsider løfte det prestigefyldte trofæ, men i kølvandet på det, der skulle have været en jubelros og stor fejring, har triste nyheder trukket overskrifterne i den franske presse.
Ifølge TF1 afgik to unge mennesker ved døden lørdag aften, efter tumultariske scener i hjertet af Paris og i det sydfranske.
Fejringen endte med masseslagsmål i de franske gader, der tog gevaldigt overhånd, hvorfor op imod 500 mennesker blev anholdt af politiet – og det var blot i den franske hovedstad.
De franske medier beretter yderligere, at det resulterede i flere dødsfald, herunder TF1.
En af de omkomne er angiveligt en 20-årig kvinde, som blev ramt af et køretøj med PSG-tilhængere, mens hun kørte rundt på en scooter i Paris.
Derudover blev en blot 17-årig dreng stukket i brystet med en kniv i det sydfranske, som ikke stod til at redde på hospitalet.
Alle de tragiske hændelser er sket i forbindelse med fejringen af PSG’s længe ventede Champions League-trofæ.
Efter finalesejren i München har Kylian Mbappé reageret på Instagram.


















