Victor Froholdt stjæler overskrifter
19-årige Victor Froholdt har været en absolut profil for F.C. København i denne sæson.
Derfor er der allerede flere europæiske klubber, som har midtbanekreatøren i kikkerten denne sommer.
Derudover har det unge stortalent snuppet én pris for sine præstationer, men nu får guldfuglen endnu en fjer i hatten.
Den nyslåede danske landsholdsspiller er nemlig blevet kåret som Årets Unge Spiller i 3F Superliga. Det er netop blevet bekræftet af den officielle X-konto.
Torsdag lød det på følgende facon fra Victor Froholdt, da han ligeledes blev kåret som årets unge profil af Tipsbladet.
– Jeg synes, der bliver ved med at komme positive overraskelser i det her forår med landsholdet og gode præstationer, så det kunne ikke have været meget bedre for mig. Nu handler det bare om at blive mestre.
Det er cheftrænerne fra 3F Superligaen, der suverænt har bestemt og kåret guldfuglen til forårets profil i den bedste danske række. Det er Froholdt ganske begejstret over.
– Jeg er utrolig glad for anerkendelse og for dem, der har stemt min vej, og at andre trænere end min egen har set, at jeg har leveret på et højt niveau. Jeg kan vist kun sige, at jeg er stolt af mig selv, og så skader det ikke at få prisen her.
Søndag bliver det afgjort, hvem der bliver danske mestre.
FCK har et point ned til FCM på andenpladsen, mens guldbejlerne møder henholdsvis FCN og Randers FC på hjemmebane, Begge kampe starter klokken 17.00.
Øverst i artiklen kan du se nogle højdepunkter med det danske stortalent.















