Exit nærmer sig: Thomas Frank i problemer
Thomas Frank fortsætter med at gøre det godt i spidsen for Brentford, men til sommer vil én af de absolutte stjerner med stor sandsynlighed forlade London-klubben.
Det meddeler CaughtOffside.
Brentford vandt med hele 4-3 over Manchester United søndag eftermiddag i et helt vildt Premier League-opgør, hvor danske Chido Obi skrev historie.
Derfor er The Bees nu oppe på en niendeplads i den bedste engelske række, mens United derimod indtager en skuffende plads som nummer 15.
Til gengæld er der nu meldinger om, at De Røde Djævle har nogle ret sensationelle transfertanker til sommer, hvor storklubben vil polstre særligt offensiven.
CaughtOffside rapporterer således, at kantspilleren Bryan Mbeumo er havnet på blokken hos den Europa League-aktuelle klub fra Manchester.
Den franske dribler har været en sand profil for Thomas Frank igen i denne sæson, hvorfor et sommerskifte næsten virker uundgåeligt. Med 18 scoringer og syv assists i Premier League-regi, så taler tallene sit tydelige sprog.
Rúben Amorim kommer dog til at få hård konkurrence fra andre engelske storklubber, da Arsenal, Liverpool og Tottenham ligeledes har den 25-årige franskmand i kikkerten.
Ifølge The Telegraph kræver Brentford hele 526 millioner kroner for at slippe den camerounske spiller, som sammen med Mikkel Damsgaard og Yoane Wissa har været vigtige offensive esser for Thomas Frank i denne sæson.



















