Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VILDT: To storklubber jagter Jack Grealish

Af Alexander Walther Petersen
21.01.2025 Kl. 14:53
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Jack Grealish er aldrig blevet den helt store stjerne i Manchester City, hvor han skiftede til i 2021 fra Aston Villa i en monsterhandel.

Nu kan den 29-årige englænder være på vej videre i karrieren. The Sun meddeler således, at kantspilleren bliver jagtet af to europæiske storklubber.

Jack Grealish har kontraktudløb med The Cityzens i sommeren 2027, men det er langt fra sikkert, at den engelske landsholdsspiller bliver i den blå del af Manchester så længe.

The Sun beretter nu, at englænderen har to store bejlere, der ønsker at hente ham til klubben. Det drejer sig om henholdsvis Inter og Dortmund.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Dansker nærmer sig et stort skifte til United

Jack Grealish har i den grad kæmpet for at få tingene til at spille. Særligt i denne sæson har han blot startet inde i 11 ud af 20 kampe på tværs af alle turneringer. Her har Grealish kun formået at bidrage med én scoring og fire assists i de 1036 minutter, han har været på banen.

Målet faldt i lokalopgøret mod Salford City i FA Cup, hvor den Birmingham-fødte offensivspiller scorede på et straffespark.

Pep Guardiola har bedyret, at han ser ham som en vigtig spiller, men spørgsmålet er, om tiden er ved at være inde til et skifte.

LÆS OGSÅ: ‘Få dem væk’: Legende slagter tre United-stjerner

Tidligere har Manchester United, Tottenham og Newcastle udvist interesse i at tilknytte den udskældte englænder. Men det ser nu ud til at Grealish er højere på ønskelisten hos Inter og Dortmund.

Manchester City har allerede handlet to nye spillere

Manchester City har også travlt med at præsentere nye spillere. I går kunne de således offentliggøre købet af Abdukodir Khusanov, mens de i dag bekræftede købet af Vitor Reis.

I den offensive linje er der ligeledes en stor handel undervejs, der kan vanskeliggøre situationen for 29-årige Grealish. Han skal til lægetjek i Manchester i dag, lyder det.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce