Her sendes West Ham - Arsenal
Så er det med at være opmærksom, hvis man holder med West Ham eller Arsenal.
Efterhånden er de danske Premier League-fans ved at have vænnet sig til, at Amazon Prime sender én kamp hver runde.
Det har primært været den tidlige lørdagskamp, som streamingtjenesten har sendt. Sådan er det dog ikke i 13. spillerunde.
For her er der ikke noget opgør med kampstart klokken 13.30 om lørdagen. I stedet er det først om lørdag aften, at Amazon Prime sender en kamp.
Læs også: Gyökeres kan købes til spotpris
Det bliver opgøret mellem West Ham og Arsenal på London Stadium, som udelukkende sendes hos Amazon Prime.
Her vil der være optakt fra kampen klokken 18.00, og det betyder, at der er en lille halv times studieoptakt. Kampstart er klokken 18.30.
I studiet hos Amazon Prime vil Signe Vadgaard være vært, mens Martin Jørgensen og Francis Dickoh er eksperter.
Kampen bliver kommenteret af Jesper Simo og ekspertkommentator Allan Kuhn.
Læs også: Loris Karius kan skifte til engelsk storklub
Arsenal har de seneste år haft udfordringer mod London-rivalen. Kun én af de seneste fire indbyrdes opgør er således endt med en sejr til The Gunners.
Den sejr faldt i det seneste opgør tilbage i februar. Her vandt Mikel Artetas mandskab med overbevisende 6-0 i en sand ydmygelse på London Stadium.



















