Indrømmer: Afviste Manchester United i sommer
Den schweiziske landsholdsmålmand Yvon Mvogo fortæller, at han afviste et skifte til Manchester United i sommer.
Årsagen er angiveligt, at han ikke ønskede at varme bænken.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Klopp ville erstatte Salah med Premier League-flop
Den rolle er i stedet gået til Altay Bayindir, som i de seneste to år har ageret bænkevarmer hos De Røde Djævle.
Konkurrencen til André Onana er nærmest ikke-eksisterende, og han er det klare førstevalg hos United.
30-årige Mvogo fortæller, at han i sommer afviste chancen for at skrive under med United, netop da hans nuværende klub, FC Lorient, var rykket ned i Ligue 2.
– Jeg ønskede at forlade Lorient efter nedrykningen, så jeg kunne fortsætte med at konkurrere og teste mig selv af på højeste niveau. Jeg vidste, det ville problematisk, hvis jeg skulle spille i anden række.
– Der var en masse tilbud. De kom alle sammen forholdsvist tidligt. På det tidspunkt ønskede jeg at tage mig noget tid med beslutningen.
– Jeg havde ingen idé om, hvor svært markedet ville blive i sommer. Mange klubber ønskede at hente målmænd på frie transfers eller leje dem. Men jeg havde en kontrakt med Lorient, så en overgangssum var nødvendig.
LÆS OGSÅ: Stor udrensning: Amorim smider syv United-spillere på porten
– Manchester United var der eksempelvis. Men det var ikke en løsning for mig (at være andetvalg, red.). Jeg er ikke glad, hvis jeg ikke kan stå inde på banen. Jeg ønsker lige nu at nyde min tid på grønsværen, sammen med tilhængerne og holdkammeraterne. Jeg ønsker at kæmpe med om titler og ideelt set vinde dem, siger Mvogo til Blick.



















