Officielt: Han er årets spiller i Premier League
Tirsdag aften er PFA Awards løbet af stablen.
Her har alverdens kåringer med Premier League-fokus fundet sted.
Læs også: Én Liverpool-stjerne med: Her er årets hold i Premier League
Blandt andet er årets hold blevet kåret, ligesom årets unge spiller er fundet.
Og nu er årets spiller i Premier League så også blevet udpeget.
Det blev således Phil Foden fra Manchester City, der snupper prisen, afslører PFA (Professional Footballers’ Association) på det sociale medie X.
Foden, der i alt har spillet mere end 270 kampe for klubben, har haft en fremragende udvikling hos THe Cityzens.
I 2023/24-sæsonen blev han tildelt det højeste antal kampe og minutter. Det blev til 53 kampe i alt, hvor han leverede 27 mål og 12 oplæg.
Fodens alsidighed blev også afprøvet til det yderste i den forgangne sæson, hvor han blev installeret på både højre og venstre kant, ligesom han også spillede en central rolle på banens midte.
Mod slutningen af sæsonen kunne han fejre den fjerde Premier League-titel i træk til Manchester City, og han blev udpeget til årets spiller af Premier League, ligesom han også blev kåret til årets fodboldspiller af FWA (Football Writers’ Association).
Nu kan han føje endnu en personlig bedrift til listen.
– Jeg mener, det har været min bedste sæson.
– Jeg mener, jeg har hjulpet holdet ved at score i vigtige kampe ved at score vigtige mål, og jeg er tilfreds med, hvordan sæsonen er forløbet. Jeg vil gerne sige tak, og jeg kunne ikke gøre det uden mine holdkammerater.
Læs også: Manchester City nærmer sig to nye signings
– Jeg er meget tilfreds med den sæson, jeg har haft, og jeg ønsker nu at præstere samme præstationer som hidtil, lød det fra Foden i slutningen af sæsonen til Manchester Citys hjemmeside.
















