Kommentator: Derfor kan det gå galt for Danmark
Klokken 18.00 går det løs, når Danmark spiller første gruppespilskamp i denne EM-slutrunde.
Kasper Hjulmands tropper møder Slovenien, hvor det er det de danske drenge, der er favoritter til at vinde.
Men det bliver ikke nemt.
Ifølge den danske kommentator Andreas Kraul kan Danmark få store problemer, hvis slovenerne formår at stå godt defensivt, mens stjernemålmanden Jan Oblak har en af sine gode dage.
– Truslen er, at Slovenien har et hold, der godt kan stå dybt og forsvare sig længe, siger Andreas Kraul til DR.
– Hvis Jan Oblak har en af de dage, hvor han redder det hele, er det muligt, at Danmark ikke kommer på tavlen. Og så er der en mulighed for, at Sloveniens anden store stjerne, Benjamin Sesko, stikker i dybden og scorer. Det er scenariet, hvor det kan gå galt for Danmark, lyder det fra DR-kommentatoren.
Vi har givet vores bud på, hvordan Kasper Hjulmand stiller op mod Slovenien.
Forud for aftenens kamp har tusindvis af danske fans rejst til Tyskland for at støtte Danmark, men forud for opgøret er der kaos.
Mange af de medrejsende fans vil gerne nyde en kold øl, men det er bestemt ikke nemt at få fat i en kold øl.



















