TV 2 retter fejl inden Danmarks første kamp
TV 2 har fundet en fejl og rettet den.
Sådan kan Vice President for Audience Technology på TV 2 fortælle til Tipsbladet.
Da Danmark spillede træningskamp mod Norge for en uge siden, var der nemlig problemer med TV 2 Play, hvorfor mange seere ikke var i stand til at se kampen.
Det problem bliver dog ikke gentaget, når Danmark torsdag møder England, som TV 2 har rettighederne til.
– Vi har efterfølgende identificeret og rettet den fejl, der skabte problemet, og gjort alt hvad vi kan for, at den ikke sker igen, siger Kristian Waneck til Tipsbladet.
Forventede startopstillinger: Slovenien – Danmark
I første omgang behøver de danske seere dog slet ikke bekymre sig om det tryk, der kommer på TV 2 Play til torsdagens opgør, for når Danmark søndag møder Slovenien, er det DR 1, som har rettighederne til opgøret.
Der er kampstart klokken 18.00 i Stuttgart søndag.


















