City-økonomi er fantastisk: Men selskabet bag bløder penge
Mens økonomien i Manchester City er fremragende, er situationen en helt anden for selskabet bag den engelske storklub.
For City Football Group bløder penge og kom ud af 2022/23-sæsonen med et underskud på over en milliard kroner.
Manchester City har ellers gjort sit til, at selskabet kunne få sorte tal på bundlinjen. Premier League-klubben præsenterede nemlig et rekordstort overskud på 699 millioner kroner.
Det har dog ikke kunne forhindre City Football Group i at komme ud med et samlet underskud på 1,1 milliarder kroner før skat.
I løbet af perioden har City Football Group sikret sig aktiemajoriteten i både Palermo, Mumbai City og Bahia, som der er brugt mange penge på.
Det ændrer dog samtidig ikke på, at Manchester City står for over 80 procent af selskabets samlede omsætning i 2022/23-sæsonen.
Mærkværdige kamptidspunkter: Her er forklaringen
Manchester City har været i stand til at drive en god forretning gennem mange år efterhånden. I otte af de seneste 11 år har klubben således skabt overskud.
Til sammenligning har City Football Group har underskud hvert eneste af de år. I alt har selskabet et underskud på otte milliarder kroner før skat gennem den periode.
Det viser de regnskaber, som Manchester City og City Football Group har opgjort gennem årene.