Arsenal-dansker imponerer: Modtager hæder i stor turnering
Den unge Arsenal-dansker, Chido Obi, har i denne sæson imponeret på diverse ungdomshold i London-klubben.
Det gjorde han især i en U16-kamp mod Liverpool, hvor han nettede hele ti gange. Læs mere her.
Inden for den seneste uges tid har han været i Brasilien sammen med Arsenals U17-hold, hvor de deltaget i den prominente turnering, Adidas Cup, som arrangeres af Flamengo.
Her lagde han ud med to mål i et opgør mod Flamengo, og han har nu modtaget hæder for sin præstationer i løbet af turneringen.
Den 16-årige dansker blev kåret til den bedste angriber i turneringen efter fire mål i fire kampe.
Navn: Chidozie Obi-Martin
Alder: 16 år (født den 29. november 2007)
Højde: 188 cm
Position: Angriber
Det var primært sydamerikanske hold, der var inviteret til turneringen. Kun to europæiske klubber var inviteret, og det var Arsenal og FC Midtjylland.
Midtjyderne fra i gruppe med Orlando City fra USA, Cerro Porteno fra Paraguay, Colo Colo fra Chile samt Flamengos U16-hold.
Arsenal var i gruppe med Flamengo og São Paulo fra Brasilien, Atletico Nacional fra Colombia og Santos Laguna fra Mexico.
Det var Flamengos unge drenge, der vandt turneringen efter fire sejre, en uafgjort og et nederlag.
Arsenal vandt én kamp, og tabte derefter til Sao Paulo, Atletico Nacional og Santos Laguna.
FC Midtjylland vandt 3-0 over Orlando og spillede uafgjort mod Cerro Porteno, men tabte til Colo Colo og Flamengo.
Hvem er Chido Obi? Vi har snakket med en Arsenal-ekspert, som følger ham tæt, og han har givet sit bud på, hvilke angrebsstjerner han minder om. Læs hele artiklen her.