Avis: Manchester United og Real Madrid i transferkrig
Manchester United og Real Madrid lurer angiveligt på den samme spiller.
Her skulle der være tale om Antonio Silva fra Benfica.
Det skriver den portugisiske avis Record.
Den 19-årige forsvarsspiller er, ligesom Benfica, bevidst om interessen fra de europæiske storklubber, men han skulle efter sigende være glad i den portugisiske hovedstad, hvor han er fokuseret på Benficas sæson.
Der kan dog ikke blive tale om nogen januartransfer, for ifølge Record vil der først blive truffet en beslutning om Silvas fremtid næste sommer.
Silva har gjort en god figur for Benfica i indeværende sæson, og han spås en stor fremtid. Ifølge Transfermarkt vurderes han allerede nu til at være 336 millioner kroner værd.
Sidste sommer blev Silva også kædet sammen med et skifte til Premier League, men et skifte blev som bekendt ikke en realitet.
Det bliver ikke nødvendigt for talentspejdere fra Manchester United og Real Madrid at rejse til Milano for at se Silva i Champions League-kampen mellem Inter og Benfica. Her har han nemlig karantæne.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Avis: Liverpool idømt bøde trods VAR-brøler
2. Erik ten Hag bekræfter: United-profil skal opereres
3. Liverpool-stjerne risikerer straf efter kommentar
4. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?
5. Har aldrig set noget lignende: Derfor imponerer Chelsea-flop