Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tre jokere: De kan gøre en forskel på dit managerhold

Af Morten Jørgensen
17.08.2023 Kl. 10:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi elsker managerspil, og derfor skriver vi inden hver runde optakter til Premier League-managerspillet på holdet.dk. 

Det er helt oplagt, at det er fornuftigt at kigge mod Liverpool, der spiller hjemme mod Bournemouth i anden runde, og i angrebet er Erling Haaland altid et suverænt valg, men hvem er nogle af de oversete spillere, der kan gøre en forskel på dit managerhold?

 

Herunder kigger vi nærmere på tre jokere, der kan gøre en forskel for dig. 

Bryan Mbeumo
Det er ganske interessant, at det var Mbeumo, som tog straffespark for Brentford mod Tottenham, og det gør ham meget interessant til udekampen mod Fulham, der havde store defensive problemer i første runde og kun blev reddet af en meget velspillende Bernd Leno. Foruden straffesparket var Mbeumo også farlig i andre situationer, og han formåede at levere 1,3 xG mod Tottenham. Det gør ham til et meget interessant valg, og i skrivende stund er han kun ejet af 4,1 procent af holdene. 

Jan Paul van Hecke
Når man kan få en forsvarsspiller fra Brighton til lige over to millioner, er det altså bare med at slå til. Måske er Adam Webster tilbage, men det ligner mere spilletid til van Hecke, og selvom Wolverhampton så ganske gode ud mod Manchester United, er der mulighed for at frigøre transferkroner til andre positioner ved at få Brighton-spilleren ind på holdet. 

Ben Doak
På holdet.dk står den unge Liverpool-spiller opført som forsvarsspiller, men det er simpelthen en fejl i spillet, for han er kantspiller. Han har imponeret i sommerens træningskampe, og han blev også skiftet ind mod Chelsea. Der er lagt op til, at han også kan få spilletid mod Bournemouth, og så er han en kæmpe joker, for det giver mange point, hvis han som forsvarsspiller på holdet.dk kan stå bag et mål eller en assist. 


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Premier League-klub overvejer at anmelde Chelsea – har brudt reglerne

Annonce