'Mystisk' navn afsløret: Han er på Chelseas ønskeliste
Der gemte sig et 'mystisk' navn på Chelseas ønskeliste over træneremner, lød det fredag i de engelske nyhedsbulletiner.
Men det hemmelige navn er nu blevet afsløret.
Graham Potter blev afskediget hos Chelsea i begyndelsen af denne måned.
LÆS OGSÅ: Chelsea-transfer nærmer sig
Selvom Frank Lampard er blevet ansat som ny manager, er klubben fortsat på jagt efter en manager, der kan varetage embedet på en permanent basis.
I den forbindelse har klubben sammenfattet en ønskeliste af kandidater, og fredag kom det frem, at et 'mystisk' navn havde blandet sig i kampen om Chelsea-ejernes gunst. I forvejen var navne som Mauricio Pochettino og Vincent Kompany nævnt.
Nu kan The Guardian imidlertid erfare, at der er tale om Celtic-manager Ange Postecoglou, der nu fremstår som en noget overraskende bejler til jobbet.
Den australske manager er på vej mod sit andet mesterskab i Skotland med Celtic ud af to mulige. Australieren har også erfaring fra Champions League, men The Blues menes altså at foretrække Mauricio Pochettino.
Det hedder sig, at argentineren nu er favorit til at lande jobbet, efter at Julian Nagelsmann for nylig trak sig fra kandidatfeltet.
Nagelsmann skulle, ifølge talkSPORT, være frustreret over, at det tog så længe for Chelsea at beslutte sig.
Chelsea er at finde på 11.-pladsen i Premier League og tidligere på ugen blev klubben slået ud af Real Madrid i Champions League.
Lampard har tabt samtlige fire kampe, han har stået i spidsen for klubben, siden han blev ansat tidligere på måneden. Klubben er inde i en stime på syv kampe uden en sejr.

Ange Postecoglou er en af navnene på Chelseas ønskeliste. Foto: Getty Images
LÆS OGSÅ: Stor sommer i vente: Fem potentielle kæmpesignings i Premier League
LÆS OGSÅ: Storklub tvunget til salg: Arsenal lurer på midtbanespiller