Kendt amerikansk journalist tilbageholdt ved stadion pga. t-shirt
– Du skal skifte din t-shirt. Det er ikke tilladt.
Det fik den amerikanske journalist, Grant Wahl, fortalt af vagten, da han forsøgte at komme ind på Ahmad bin Ali Stadium forud for aftenens kamp mellem USA og Wales.
Grant Wahl var iført en regnbue t-shirt med en fodbold i midten, og her fik han i første omgang ikke lov til at komme ind.
Det delte han på sin Twitter-profil med over 800.000 følgere.
Men efter en halv time, hvor han blev tilbageholdt, fik han lov til at komme ind til pressecenteret, hvor han havde akkreditering til at komme ind.
I’m OK, but that was an unnecessary ordeal. Am in the media center, still wearing my shirt. Was detained for nearly half an hour. Go gays https://t.co/S3INBoCz89
— Subscribe to GrantWahl.com (@GrantWahl) November 21, 2022
Situationen kommer i kølvandet på en nyhed tidligere i dag, hvor flere landsholdsanfører – heriblandt Harry Kane og Simon Kjær – ikke har fået lov til at bære et OneLove-anførerbind, som skal hylde LGBTQ+ samfundet.