Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BEKRÆFTET: Danmark dropper regnbuefarvet anførerbind

Af Kasper Leif Pedersen
21.11.2022 Kl. 09:58
Det bekræfter DBU nu.

Tidligere mandag kunne Kasper Hjuland udtale, at man ikke ville tage nogen risiko i forhold at bære OneLove-armbindet, hvor beslutningen ville blive truffet senere hen på eftermiddagen.

Nu er beslutningen truffet.

Danmark kommer ikke til at bære et regnbuefarvet anførerbind til VM.

Det bekræfter DBU overfor DR Sporten. 

Beslutningen er taget sammen med de øvrige nationer, der havde planer om at spille med anførerbindet, som var:  Wales, Holland, Belgien, England, Frankrig, Tyskland og Schweiz.

Jakob Jensen, der er administrerende direktør i DBU, udtaler til DR's hjemmeside:

– Vi ønsker ikke, at vores spillere og vores sportslige præstationer skal lide under de markeringer, vi gerne vil lave.

– Jeg er ekstremt skuffet over FIFA i den her sag. De har kendt til vores budskab i månedsvis, siger Jensen.

I FIFA-reglerne står der, at man ved brug af forkert udstyr, vil blive straffet. Og da OneLove-armbindet ikke er blevet godkendt af FIFA under VM-slutrunden, så ville nationens anførere, som valgte at bære det, blive straffet med et gult kort.

Danmark starter VM-kampagnen ud på tirsdag mod Tunesien, hvor Simon Kjær altså ikke vil bære det regnbuefarvet anførerbind

Annonce