David Ornstein med seneste nyt om Mohamed Salah
Mohamed Salah rygtes til Al-Ittihad denne sommer.
Der spekuleres i, at egypteren netop nu kan være i gang med at spille sin sidste kamp for The Reds.
Men den troværdige journalist David Ornstein fra The Athletic tillægger ikke spekulationerne den store værdi.
– Man skal aldrig sige aldrig i fodboldens verden, men så vidt jeg er orienteret, er disse meldinger ikke korrekte.
– Jeg forventer ikke, at dette bliver Mohamed Salahs sidste kamp, og jeg forventer ikke, at han snart skal til lægetjek.
– Og på trods af, at Al-Ittihad fra Saudi-Arabien forsøger at hente ham, så er der to nøglefaktorer.
– Den ene er Mo Salahs egne præferencer, og vi har ikke hørt om, at han presser på for at forlade klubben. Jürgen Klopp har fortalt, at han er 100 procent committed til Liverpool, og det ville det skulle kræve (at Salah presser på for et skifte, red.) før det kan lade sig gøre.
– Men den anden og mest vigtige er, at Liverpool ikke har modtaget nogle tilbud på Mo Salah på nuværende tidspunkt.
– De har ingen intentioner om at lade ham gå. Han skrev under på en kontrakt for et år siden, fortalte hans agent, da meldingerne om Al-Ittihads interesse kom i sidste måned, og at han ikke ville have skrevet under på den kontrakt, hvis han havde intentioner om at forlade klubben denne sommer.
– Måske kan denne situation udfolde sig næste sommer, for så vil han have et år tilbage. Og måske bliver nogle af grundstenene lagt dertil allerede nu, siger Ornstein til NBC Sports.
Salah skiftede til Liverpool i 2017, og siden er det blevet til 138 mål i 220 kampe.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Travl uge i vente: Manchester United jagter tre signings
2. Transfer på vej? Manchester United forhandler med FC Barcelona