Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. United-spiller slår fast: "Jeg bliver manager i Premier League"

Af Emil Plovgaard
03.05.2023 Kl. 06:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Manchester United- og Chelsea-spiller Nemanja Matic har fortalt om sine planer om at blive manager i Premier League en skønne dag.

Den 34-årige serber forlod sidste sommer Manchester United til fordel for José Mourinhos Roma.

I denne sæson har han optrådt i alle, på nær én, kamp i Serie A, og selvom han ofte spiller kampe, så har den 34-årige Matic også rettet blikket mod en verden uden for grønsværen.

LÆS OGSÅ: PL-klub iblandt favoritterne til at hente Cristiano Ronaldo

– Jeg har allerede besluttet mig for, at jeg vil være manager en dag.

– Jeg er i gang med min trænerlicens, men i øjeblikket er jeg meget fokuseret på at spille fodbold. Jeg føler mig god, frisk og mener fortsat, at jeg har et par år endnu gemt i mig.

– Men jeg vil helt sikkert blive manager i Premier League en dag, siger Matic i et interview med Sky Sports.

Matic roser desuden den måde, hvorpå Erik ten Hag har transformeret United.

– Jeg kan godt lide den måde, han vil spille på. 

– De har haft nogle op- og nedture, og det er normalt med en ny manager. Jeg er glad for, hvordan de har udviklet sig, og jeg tror, at de i næste sæson vil kæmpe med om mesterskabet, lyder det videre fra Matic.

LÆS OGSÅ: Liverpool-profil skal opereres – ude resten af sæsonen

LÆS OGSÅ: – Chelsea er noget af det værste, jeg har set i Premier Leagues historie

 

 

 

 

 

 

 


Annonce