Medie: Chelsea-stjerner overvejer deres fremtid
Det har ikke ligefrem kørt på skinner for Chelsea, siden amerikanske Todd Boehly og Clearlake Capital overtog klubben sidste år.
Klubben har brugt mere end 600 millioner pund i løbet af de seneste to transfervinduer, og selvom der indledningsvist var optimisme, er den med sikkerhed forsvundet nu.
Der mangler både hoved og hale i de beslutninger, som den amerikanske ledelse foretager sig, og derfor overvejer en række af klubbens stjerner nu fremtiden.
LÆS OGSÅ: Nu falder hammeren hos flere Chelsea-spillere
Det skriver Daily Mail.
Chelsea skal sælge spillere til sommer, både for at leve op til Financial Fair Play-reglerne, men også for at trimme truppen til en passende størrelse. I øjeblikket render over 30 spillere rundt, og de vil alle være en del af de startende 11.
Det kan blive svært at erstatte de utilfredse stjerner, for klubben kan ikke lokke med Champions League-fodbold i den kommende sæson.
Klubben får i forvejen tilgang af Christopher Nkunku, Malo Gusto og Andrey Santos til sommer, og det gør antallet af spillere i truppen endnu større. Derudover vender Romelu Lukaku efter alt at dømme tilbage til Stamford Bridge efter endt lejeophold hos Inter.
LÆS OGSÅ: Storklub lurer på Mason Greenwood
LÆS OGSÅ: Masseflugt truer hos Premier League-klub