Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu falder hammeren: Chelsea-spillerne skal langt ned i løn

Af Emil Plovgaard
20.04.2023 Kl. 05:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tirsdag aften røg Chelsea i kvartfinalen ud af Champions League med et sammenlagt 0-4-nederlag til Real Madrid.

Klubben går en sæson uden Champions League i møde, idet man i Premier League er placeret på en 11.-plads med hele 17 point op til Newcastle.

Den første hele sæson under det nye ejerskab med Todd Boehly og Behdad Eghbali er derfor ikke forløbet som ønsket. De amerikanske ejere fyrede i begyndelsen af sæsonen Thomas Tuchel, som i stedet blev erstattet af Graham Potter, der blot vandt 12 ud af de 31 kampe, han stod i spidsen for klubben, indtil han blev fyret.

LÆS OGSÅ: Manchester United intensiverer jagten på Højlund

Frank Lampard har siden taget over, men her er det mildest talt ikke blevet bedre. Fire ud af fire mulige nederlag gør ham til den hidtil dårligste Chelsea-manager.

Og nu skriver Daily Mail, at der kommer konsekvenser af de dårlige resultater. Spillerne må således undvære adskillige millioner i den kommende sæson, skriver avisen.

Efter ankomsten af Todd Boehly og Clearlake Capital sidste år, er man gået over til at benytte sig af en bonusstruktur i spillerkontrakterne, som kædes sammen med Champions League-kvalifikation, som betyder, at spillernes løn ændrer sig, alt efter om man deltager i turneringen.

Desuden skriver avisen, at de nyeste signings eller de seneste kontraktforlængelser betyder, at nogle af spillerne risikerer at miste halvdelen af deres løn fremover.

Beslutningen om at ændre lønstrukturen blev truffet for at motivere spillerne, ligesom den forsikrer Chelsea imod de helt store økonomiske tab, som der er forbundet ved ikke at deltage i den lukrative turnering.

De aftaler, der er indgået under Abramovich-æraen, forbliver dog fuldt gyldige, og her kan spillerne altså fortsat hæve den fulde løn.

Chelsea skal forsøge at få sæsonen på ret køl i de to kommende lokalopgør i Premier League mod Brentford og Arsenal.

LÆS OGSÅ: Journalist om stor Liverpool-transfer: "Det ser ud til at ske"

LÆS OGSÅ: Fyring på vej: PL-klub har tre managers på blokken

Annonce