Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool holder møde med hollandsk landsholdsspiller - flere på vej

Af Emil Plovgaard
14.04.2023 Kl. 19:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tidligere på ugen kom det frem, at Liverpool trak sig ud af ræset om Jude Bellinghams underskrift.

Foot Mercato kunne onsdag berette, at The Reds i stedet har indstillet sigtekornet på FC Bayern Münchens 20-årige Ryan Gravenberch som et noget billigere alternativ.

Nu kan Bild fortælle, at klubben fra Merseyside har sendt en delegation afsted for at tale med den tidligere Ajax-stjernes entourage.

LÆS OGSÅ: Liverpool indleder kontakt til PL-stjerne

Det er dog ikke det sidste møde, der er planlagt parterne imellem, hedder det sig. 

Gravenberch har optrådt 17 gange for de tyske giganter i indeværende sæson, heraf blot en enkelt fra start. På trods af sine problemer på banen, er der altså interesse for hollænderen fra Liverpool.

Jürgen Klopp ønsker at bygge sin midtbane op på ny denne sommer, og her har man udpeget Gravenberch som et af emnerne.

Selv har hollænderen fortalt, at han gerne vil videre, hvis hans situation i klubben ikke forbedres inden transfervinduets begyndelse.

– Ideelt set ville jeg gerne have succes hos Bayern. Men hvis det ikke fungerer, og jeg ikke får en chance, så må jeg kigge mig omkring. I øjeblikket tænker jeg ikke over det, og jeg håber, jeg kan forandre min situation hos Bayern ved at træne og spille godt, sagde Gravenberch tidligere til Ajax Showtime.

LÆS OGSÅ: Steven Gerrard favorit til Premier League-job

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag vil hente Klopp-flop

Annonce