Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokmelding: Erik ten Hag vil hente Klopp-flop

Af Emil Plovgaard
14.04.2023 Kl. 16:54
Han kan få en ny chance for at bevise sig i Premier League, lyder meldingen.

Jürgen Klopps første signing som Liverpool-manager er nok ikke én, tyskeren er særlig stolt af.

Den i dag 26-årige Marko Grujic slog aldrig igennem hos The Reds, hvor han i stedet tilbragte meget af tiden hos andre klubber via lejeophold.

I dag er han at finde hos den portugisiske Porto, som han skiftede permanent til i 2021 efter en lejeaftale.

LÆS OGSÅ: Liverpool indleder kontakt til PL-stjerne

Nu forlyder det, ifølge Daily Mirror, at Erik ten Hag og Manchester United er klar til at give serberen en ny chance i Premier League. Midtbanespilleren vil tilbyde mere alsidighed på midten af banen.

På trods af, at opholdet hos Liverpool ikke blev nogen succes set udefra, så mener Grujic selv, at han kan tage en masse med.

– Jeg vil sige, at min karriere hos Liverpool var succesfuld. Ikke hvad angår kampe eller bedrifte med klubben, men jeg forlod den som en meget bedre spiller, end da jeg først ankom, sagde Grujic til The Athletic i 2021.

Grujic har tre år tilbage af sin kontrakt med Porto, og dermed skal De Røde Djævle efter alt at dømme hoste op med en heftig overgangssum, hvis de vil have fingrene i serberen.

Grujic, der blot spillede 16 kampe for Liverpool, er fem kampe fra at nå 100 optrædener hos Porto. 

Han blev udtaget til Serbiens VM-trup sidste år efter glimrende præstationer i Portugal.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona meldes tæt på City-stjerne

LÆS OGSÅ: Så længe er United-stjerne ude

Annonce