Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Potter utilfreds med Chelsea-målscorer: "Det var ikke nødvendigt"

Af Emil Plovgaard
19.03.2023 Kl. 11:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea spillede lørdag aften 2-2 hjemme på Stamford Bridge mod Everton.

The Blues kom foran på et straffespark af den tyske offensivspiller Kai Havertz i det 76. minut, og her hoverede tyskeren mod den slagne Everton-keeper Jordan Pickford.

Det var dog ikke nødvendigt, mener klubben manager, Graham Potter, der blev ansat i klubben sidste efterår.

– Når spillere scorer, har de en ud-af-kroppen-oplevelse.

– Jeg scorede ikke mange mål selv, så jeg ved det ikke. Man bør nyde jubelscenen, men jeg mener ikke, at det er nødvendigt at inddrage modstanderen.

– Det er mit synspunkt, lyder det fra Graham Potter efter kampen.

The Blues er tilbage i aktion med et hjemmeopgør mod Aston Villa i Premier League efter landsholdspausen.

Klubbens succes i denne sæson kan meget vel afhænge af præstationerne i Champions League, hvor man i kvartfinalen er blevet trukket ud mod Real Madrid.

LÆS OGSÅ: Revser Chelsea-stjerne: "Det er så ringe"

Annonce