Kæmpe signings på vej: Disse positioner vil Erik ten Hag styrke
Allerede i sin første sæson er det lykkes Erik ten Hag at bringe sølvtøj til Manchester United, da man i weekenden løftede Carabao Cup-trofæet.
Og trods en dårlig start i Premier League ligger De Røde Djævle nu med i toppen af Premier League, hvor de har otte point op til førerholdet fra Arsenal.
Efter Carabao Cup-triumfen udtalte Erik ten Hag, at det blot var starten på 'det nye Manchester United', og forberedelserne til næste sæson er allerede gået i gang, hvor han vil bygge yderligere på, og det tyder på, at det bliver en travl sommer.
Ifølge Manchester Evening News har Erik ten Hag i sinde at sælge flere spillere, end der bliver købt, hvor hollænderen har planer om at lave to store signings.
LÆS OGSÅ: Store roser til United-stjerne: "Han har transformeret holdet"
Manchester United-manager vil – ifølge lokalmediet – prioritere en topangriber samt en central midtbanespiller, hvis midlerne er til det.
På angriberposten er Erik ten Hag stor beundrer af Victor Osimhen, Harry Kane, Goncalo Ramos og Mohammed Kudus.
Victor Osimhen og Harry Kane vil være de dyreste af ovenstående transferemner, hvor prisen vil lyde på over £100 millioner.
Manchester Evening News beretter, at det er spillersalg, der skal være med til at finansiere et køb af en midtbanespiller, og her vil den hollandske manager være åben for at genoptage jagten på Frenkie de Jong eller gå efter Jude Bellingham, hvis Dortmund-stjernen åbner op for muligheden for at skifte til Old Trafford.
Sidstnævnte rygtes også til Liverpool, Manchester City og Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Værre end frygtet: Så lang tid er Chelsea-stjerne ude