Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Store roser til United-stjerne: "Han har transformeret holdet"

Af Jeppe Augustsen
28.02.2023 Kl. 06:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det kom som noget af en overraskelse, da Manchester United i sommer hentede Casemiro i Real Madrid.

Den brasilianske midtbanespiller kostede i omegnen af £70 millioner, men indtil videre har han vist sig at være en rigtig god investering.

I weekenden scorede han det første af de to mål i Carabao Cup-triumfen over Newcastle, og Casemiro får også store roser af Clark James i PL Showet.

– Vi har nok set det sammet tweet fra Adam Crafton, der lød på, at Casemiro er Manchester Uniteds bedst betalte spiller, men han opfører sig også sådan, siger Clark James i PL Showet og fortsætter:

– Det bed jeg også mærke i. Vi har snakket om de her højt betalte elementer i de her store trupper, der underpræsterer gang på gang. Her er en der siger: "Det kan godt være, at jeg får det her og det her i løn om ugen, som er fuldstændig astronomisk, og har kostet det og det, og jeg er fyldt 30 år. Jeg har vundet alt man kan vinde".

– Men hold kæft hvor er han bare toneangivende i sin måde at være på og sin måde at appellere til fansene på banen og sin måde at levere den kvalitet, som vi så i Real Madrid. Han har virkelig transformeret det her Manchester United-hold, lyder det fra Clark James.

Lyt til denne uges udgave af PL Showet:

Annonce