Chelsea-scouts skifter til ligarivaler
Der er sket ting og sager i Chelsea FC siden London-klubben blev overtaget af Todd Boehly og Clearlake Capital tilbage i maj.
Det gælder ikke kun i spillertruppen og på managerposten, hvor der ikke gik lang tid, før Thomas Tuchel blev afskediget og erstattet af Graham Potter.
På ledelsesgangene er der også sket store ændringer, og efter en større datadreven tilgang i klubben, når det gælder transfers, er der også sket ændringer på rekrutteringsfronten. Det skriver The Guardian.
Det har bl.a. betydet, at to af klubbens europæiske scouts er skiftet til rivalerne.
Ifølge The Guardian er Sven Dworaczek taget tilbage til Liverpool, hvor han var ungdomsscout fra 2016 og frem til 2021, inden han skiftede til Chelsea.
Leonardo Masieri har også forladt klubben, som er skiftet til City Football Group, der bl.a. ejer Manchester City.
Den engelske avis erfarer, at Chelsea begynder at se meget mere på data-scouting fremfor det traditionelle scouting.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub forhandler med F.C. København
LÆS OGSÅ: Klub indgiver klage til FIFA – vil have suspenderet Chelsea-transfer
LÆS OGSÅ: Nye meldinger: Ingen aftale mellem Chelsea og Benfica