Carragher peger på to områder: Her bør Liverpool forstærke sig
Liverpool gjorde det fortrinligt, da man comebacksejrede mod Newcastle søndag aften.
Hjemmeholdet fra det nordøstlige England kom ellers foran efter 25 minutters spil, ligesom Liverpools Virgil van Dijk blev udvist kort herefter.
The Reds har nu hentet syv point i sæsonens første kampe, men ifølge Jamie Carragher er truppen stadig ikke god nok til at udfordre Manchester City om mesterskabet.
Carragher mener, at Liverpool bør hente en forsvarsspiller og en midtbanespiller i transfervinduets sidste uge, som vi nu går ind i.
– Liverpool har været Manchester Citys største rivaler i de seneste fire til fem år, og Arsenal var tæt på i sidste sæson. Hvorfor kan Liverpool ikke blive det hold igen i år?
– Den trup, som Liverpool har lige nu, er ikke god nok til at udfordre Manchester City, men de er nødt til at gå efter det på transfermarkedet i den kommende uge, hvor de skal have hentet endnu en forsvarsspiller og en midtbanespiller. Det er nødt til at ske, og så kan Liverpool fortsat være de største rivaler til Manchester City.
– De har fået en god start på sæsonen, men når man har spillere som Alisson, – en verdensklasse målmand, måske den bedste i verden – Virgil van Dijk og Mohamed Salah … Det er spillere, som ikke er i afslutningen af deres karrierer, men er på et punkt, hvor at hvis Liverpool skal gøre noget stort igen, så skal der noget i det næste år eller to.
– Så gå for det i den sidste uge af transfervinduet. Forsøg at få en trup, der er god nok til at udfordre Manchester City, siger Carragher til Sky Sports.
Forsvarsspilleren Jarell Quansah fik sin Liverpool-debut, da han blev skiftet ind efter 77 minutters spil.
Det skyldes især, at Ibrahima Konaté var blevet udelukket fra opgøret på grund af en skade. Konaté er formentlig først fit efter landsholdspausen.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Travl uge i vente: Manchester United jagter tre signings
2. Transfer på vej? Manchester United forhandler med FC Barcelona