Chelsea afviser bud på Romelu Lukaku
30-årige Romelu Lukaku tilbragte den forgangnge sæson på udlån hos Inter Milan.
Her nåede han frem til Champions League-finalen, hvor det dog blev til et nederlag til Manchester City.
Den belgiske landsholdsangriber noterede sig desuden for 10 mål og seks oplæg i 25 optrædener for Nerazzurri, så nogen ringe sæson var det bestemt ikke.
Men Lukaku bliver ikke udlejet igen. Det er i hvert fald ikke Chelseas intention.
Og som følge heraf har man afvist en henvendelse fra Juventus, der gik på netop dette. Det skriver det italienske medie Tuttosport.
Chelsea vil hellere afskibe Lukaku på en permanent transfer, og derfor er The Blues ikke interesseret i at indgå en aftale, der blot vil sende belgieren midlertidigt væk fra Stamford Bridge.
Lukaku befinder sig i disse dage på Chelseas træningsanlæg, Cobham, idet han ikke var iblandt de 30 spillere, der rejste med klubben på træningslejr til USA.
Det er også et tegn på, at klubbens nye manager, Mauricio Pochettino, ikke ser det store lys i den store angriber.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Manchester United og Atalanta er enige: Her er prisen på Højlund
2. Medie: Nu har Højlund sagt farvel til sine holdkammerater
3. Eden Hazard klar til at træffe drastisk beslutning