Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Nu har Højlund sagt farvel til holdkammeraterne

Af Emil Plovgaard
29.07.2023 Kl. 15:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rasmus Højlund meldes meget tæt på Manchester United.

Den danske angriber, der lidt endnu tørner ud for Atalanta, har angiveligt sagt farvel til sine holdkammerater i klubben fra Bergamo denne lørdag.

 

Det skete umiddelbart inden træningskampen mod Bournemouth, der spilles i England, rapporterer lokalavisen Manchester Evening News.

Danskeren sidder på bænken i træningskampen, og meget tyder på, at han slet ikke kommer i aktion, hvis man skal tro normalt troværdige Fabrizio Romano.

Atalanta kræver i omegnen af 521 millioner kroner for den 20-årige dansker, og det er det, som de to klubber i øjeblikket forhandler om. Hvis Højlund bliver handlet til den pris, vil han med længder blive den dyrest handlede dansker. Den titel tilhører i øjeblikket Joachim Andersen, som tilbage i 2019 skiftede fra Sampdoria til Lyon for 225 millioner kroner.

Ifølge den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio er klubberne dog tæt på at nå til enighed.

Højlund har angiveligt været enig med United siden maj, og han kommer ifølge den italienske journalist Alfredo Pedullà til at tjene i omegnen af 33 millioner kroner om året, skulle skiftet til Old Trafford blive en kendsgerning.


TOPHISTORIER LIGE NU

 
Annonce