Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gary Neville: De bliver en trussel til Manchester City i næste sæson

Af Emil Plovgaard
22.05.2023 Kl. 13:50
Sky Sports-eksperten peger på ét hold.

Pep Guardiolas mandskab kunne officielt kåre sig som mestre efter søndagens kamp mod Chelsea.

Det var mesterskab nummer fem i seks sæsoner, og det kom i hus, efter at Arsenal lørdag tabte 0-1 til Nottingham Forest.

Siden 2018, har det kun været i 2020, at City ikke blev mestre. Her var det i stedet Jürgen Klopp og Liverpool, der endte på førstepladsen i Premier League.

LÆS OGSÅ: Ikke Arsenal: Ekspert udpeger tre udfordrere til City i næste sæson

The Reds har dog været en skygge af sig selv i indeværende sæson, hvor det meget tidligt stod klart, at klubben fra Anfield ikke for alvor ville give nogen modstand i mesterskabskampen i denne sæson. Desuden tyder det også på, at klubben ikke er at finde i Champions League i den kommende sæson.

Arsenal har været de primære udfordrere til titlen i denne sæson, mens Manchester United i et par uger i januar også så ud, som om, de kunne yde solid modstand.

Gary Neville mener, at det er Liverpool, man skal kigge imod, hvis man vil holde øje med en udfordrer til Manchester City i næste sæson og i den nærmeste fremtid.

– Manchester Citys spillere har virkelig meget kvalitet. Det skal siges. I de sværeste øjeblikke af sæsonen, er de i stand til at sammensætte gode resultater og stå imod de værste udfordringer. Det kræver en del. Det kræver en manager, der kan føre dem igennem disse øjeblikke og bringe noget stabilitet ind. Andre klubber er nødt til at se på dén model.

– Det var det samme, der skete i mange år under Sir Alex Ferguson. Det skete også hos Liverpool under Bob Paisley og Bill Shankly, og under store managere som Arsene Wenger i Arsenal. Man er nødt til at være en dygtig manager, og så skal man have en bunke spillere, der kan levere på et stabilt niveau. Det skal de andre klubber nu forsøge at efterleve.

– I løbet af de sidste seks år er det kun Liverpool, der har bevist, at de kan følge med. Jeg ved, at Arsenal gav god modstand til City i denne sæson, men det eneste hold, der har demonstreret, at de er i stand til at gå tæt ind på livet af Pep Guardiola og Manchester City er Jürgen Klopp og Liverpool.

– Jeg ved godt, at de er faldet i niveau i denne sæson, men man ved ikke, om de kommer tilbage til de normale stander i næste sæson, for det har de før bevist, at de kan, siger Gary Neville til Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Nagelsmann er tilbage i ræset: Her er hans ultimatum til Tottenham

LÆS OGSÅ: Nu skal Manchester City undersøges af FA

 

Annonce