Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: Nu skal Manchester City undersøges af FA

Af Emil Plovgaard
22.05.2023 Kl. 10:12
Det engelske fodboldforbund, FA, vil iværksætte en undersøgelse.

Det engelske fodboldforbund, FA, vil iværksætte en undersøgelse med henblik på Manchester City-fansenes baneinvasion efter slutfløjtet i gårsdagens kamp mod Chelsea.

Det skriver The Athletic.

Tusindvis af tilhængere stormede ind på banen, da der blev fløjtet af, og det betød, at spillerne straks skyndte sig ned i spillertunnellen.

LÆS OGSÅ: Pengeregn over City-stjerner efter tredje mesterskab i træk

Helt konkret vil forbundet kigge på de sikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med kampen.

Banen blev dog til sidst ryddet, så Ilkay Gündogan og kompagni kunne løfte trofæet for tredje år i træk.

I forbindelse med sidste sæsons fejring, hvor det blev afgjort mod Aston Villa i maj, blev Manchester City idømt en bøde på to millioner kroner, da adskillige tilhængere invaderede banen.

Desuden modtog klubben en advarsel om, at straffen ville blive hårdere, hvis et lignende scenarie i fremtiden skulle udspille sig.

Der er gået mode i baneinvasioner i engelsk fodbold. I sidste sæson blev seks klubber i form af Manchester City, Everton, Bristol Rovers, Port Vale, Huddersfield og Nottingham Forest straffet for netop dette af FA.

Til gengæld er de voldelige tendenser, der især kom til syne sidste forår, heldigvis aftaget i denne sæson.

LÆS OGSÅ: Manchester City vil hente Bayern-stjerne i byttehandel

LÆS OGSÅ: Ikke Arsenal: Ekspert udpeger tre udfordrere til City i næste sæson

 

Annonce