Onsdagens rygtebørs: Arsenal enig med Premier League-klub
Enzo Fernández' kontraktlængde
Kilde: La Página Millionaria
Ifølge det argentinske medie La Página Millonaria, vil Enzo Fernandez skrive under på en kontrakt med Chelsea, der gælder frem til 2028.
Chelsea og Benfica nåede tirsdag til enighed om aftalerammen for Enzo Fernández' skifte.
Argentineren havde en glimrende slutrunde, og det har fået hans pris til at eksplodere.
Liverpool er nummer 1 i jagten på Bellingham
Kilde: Ben Jacobs, journalist hos CBS Sports
Liverpool kan anse sig selv som frontløbere i jagten på Borussia Dortmunds Jude Bellingham.
Sådan lyder meldingen fra CBS Sports-journalisten Ben Jacobs.
Det skyldes, at The Reds har lagt et imponerende grundarbejde, hvor Jürgen Klopp og truppens spillere er involveret. Samtidig har familien fået en udførlig plan for Bellinghams fremtid.
Leâo tæt på ny kontrakt – skidt nyt for Manchester United og Chelsea
Kilde: Sky Sports
AC Milan-stjernen Rafael Leâo nærmer sig angiveligt en ny kontrakt hos AC Milan.
Det er skidt nyt for både Manchester United og Chelsea, der har været meldt interesseret i den portugisiske angriber.
Leâos nuværende kontrakt med AC Milan udløber i 2024.
Arsenal enig med Premier League-klub
Kilde: 90min
Arsenal og Fulham er nået til enighed angående et beløb om Cedric Soares, der sendes til Craven Cottage.
Fulham havde håbet på, at Arsenal ville være villig til at dække halvdelen af spillerens løn, men det er ikke et kompromis, The Gunners vil indvillige i.
31-årige Soares skiftede til Arsenal fra Southampton i 2020.